konsonanter og vokaler
Konsonanter og vokaler
Det danske alfabet består af 29 bogstaver. Der er to typer bogstaver i alfabetet; 15 konsonant fonemer og 9 vokal fonemer.
Konsonanter
Alle konsonantlyde dannes ved hjælp af læberne, tænderne, tungen, ganesejlet, svælget og udåndingsluften.
Hver af konsonanterne er karakteristiske på sin egen måde alt efter hvilket bogstav (fonem) som kommer før/efter. De fleste af konsonanterne kan man ikke høre. De træder først i karakter, når de siges sammen med en vokal.
– En konsonant foran en vokal kaldes for forlyd (initial) [ti]
– En konsonant efter en vokal kaldes for udlyd (final) [is]
– Konsonanter som optræder inde i et ord kaldes indlyd (medial) [abe]
Når to eller flere konsonanter skal artikuleres kaldes disse konsonantklynger.
Følgende skema om lydenes dannelsessted og måde.
Sted
Måde | Læber | Fortunge | Bagtunge | Hals |
Næse | m | n |
|
|
Upustet hæmmelyd | v |
| j | r |
Pustet hæmmelyd | f | s |
| h |
Pustet lukkelyd | p | t | k |
|
Upustet lukkelyd | b | d | g |
|
Sidelyd |
| l |
|
|
Vokaler
Vokalerne dannes på grundlag af en tone, som skabes ved stemmelæbernes svingninger.
Ved samtlige vokaler ligger tungespidsen passivt mod fortænderne i undermunden. Alle vokaler er stemte og kan udtales på mere en måde. Vokaler kaldes også selvlyde. Der er ni vokaler. De er inddelt i vokalernes læbestilling.
– Den brede læbestilling a – æ – e – i – (smilemund)
– Den runde læbestilling y – ø – å – o – u – (fløjtemund)
Udtale af [S]
[s]-lyden er en ”slangelyd” fordi bogstavet ligner en slange og hvisler som en slange.
[s] er den mest brugte sproglyd i det danske sprog.
[s] udtales som en hvislelyd, som dannes på to forskellige måder
- Tungespidsen presses mod fortænderne i undermunden. Hvislelyden opstår når luften møder tændernes kant
- Tungespidsen presses op mod bagsiden af fortænderne i overmunden. Samtidig sendes luft ud mod tænderne, hvilket skaber hvislelyden.
Slangelyd (håndfonem)
Underarm og hånd snor sig i slange lignede bevægelser væk fra kroppen. Lyden følger bevægelsen, der kan gøres større eller mindre alt efter den styrke som [s] lyden fremtræder med.
